Fra sted til sted Livet i Åmosen Mad i mosen Moseboliger Naturens ressourcer
Skjul billede

I tiden omkring 2. verdenskrig blev Åmosen et værdifuldt område for Danmark. Tørv fra mosen blev pga. den store mangel på brændstoffer som olie og benzin en meget vigtig energikilde for både virksomheder og private. Tørveproduktionen blev derfor gjort mere effektiv.

Store maskiner til at presse og ælte tørven kom i brug, selvom meget af arbejdet stadig foregik ved håndkraft. Tørven skulle tørres og stables, og der blev lagt jernbaner ud i mosen. Hestevogne og lastbiler kørte tørven til jernbanen, hvorfra den kunne læsses på tog, der bragte den ind til København.

Store virksomheder opkøbte jord i mosen for at skaffe tørv til deres produktion.Flere tusinde mænd, kvinder og børn flyttede i sommermånederne ud i mosen for at tjene penge på tørven. Det var hårdt arbejde, men der var gode penge at tjene.

Fotografier, film, avisartikler og personlige beretninger giver os et indgående billede af livet i Åmosen i tørvegravningstiden. En del af de mennesker, der som børn og unge oplevede tørvegravningen, lever stadig og kan fortælle om deres fortid som tørvegravere eller som børn af arbejdere i mosen.

Gå på opdagelse i billedet og find de fem temaer, der kan fortælle mere om Tørvegravningstiden!



 

Fakta om Tørvegravningstid

  • Ca. 1940-1960.
  • Tørv er mosejord, der består af delvist nedbrudt plantemateriale, og som presset eller formet i firkanter bruges som brændsel.
  • Tørv fra Åmosen blev brugt som brændstof på mange store arbejdspladser i tiden omkring 2. Verdenskrig, bl.a. i København.