Mad i mosen
Willy Kock var en af de mænd, som i 1940erne arbejdede i Åmosen
som tørvegraver hver sommer. Han boede i Åmosen sammen med sin
familie i en beboelsesvogn. I sin
regnskabsbog skrev han omhyggeligt alle udgifter og indtægter
ned: løn for arbejdet, køb af heste, udgifter til mad osv. Willys
kone Agnes stod for husholdningen og madlavningen i familiens
beboelsesvogn.
Hvor er køleskabet?
De familier, som boede i Åmosen, lavede som regel selv mad. Det
var kvinden, der stod for maden og tøjvasken. Mange måtte gå et
stykke vej for at hente vand i spande eller mælkejunger til
madlavning, vask osv. Der var ikke køleskabe, så man måtte finde på
andre måder at holde maden kold på. Du kan høre Ingelise fortælle
om hvad familien Kock gjorde
her.
Sovs og kartofler - og øl!
Hvis man ikke havde sin familie med i Åmosen, kunne man spise
sine måltider i et af marketenderierne. Det var solide retter, der var
på menuen - frikadeller, hakkebøffer, sovs og kartofler. Til
frokost havde mange madpakker med ud i mosen, som man satte sig og
spiste i middagspausen. Der blev også drukket øl til frokosten og
efter fyraften. Talemåden "Uden tørv, ingen øl - uden øl, ingen
tørv!" forklarer, hvordan tørvearbejdet i Åmosen leverede brændsel
til Carlsbergs ølproduktion, samtidig med at der blev drukket mange
øl undervejs i det hårde arbejde. Du kan høre Bent Frederiksen
fortælle om det øl han drak
her.
