Moseboliger
I tiden omkring 2. verdenskrig blev befolkningstallet i Åmosen
mangedoblet om sommeren.
Fra nær og fjern
En del af de arbejdere, som gravede tørv i Åmosen, var folk fra
lokalområdet. Mange arbejdere kom også helt fra København og andre
større byer for at finde arbejde. Nogle arbejdsmænd kom på egen
hånd eller i små grupper, mens andre tog hele familien med. I
byerne omkring Åmosen voksede omsætningen. Derfor kalder man i
Stenlille-området også 40erne og 50erne for Stenlilles
Guldalder.
Telte og flyvemaskiner
De fleste af de arbejdere, som havde deres familie med i mosen,
lejede sig ofte ind hos lokale. Arbejdsmænd, som kom alene eller i
grupper til mosen, boede gerne i telte eller i barakker, som de
store tørvegravnings-kompagnier byggede. Bent Frederiksen, der som
15-årig kom til Åmosen fra København for at grave tørv, boede
f.eks. i telt sammen med sit arbejdssjak. Men der var også folk,
som fandt mere specielle måder at få tag over hovedet på. F.eks.
boede en Ingelise Kocks onkel i en gammel bil, mens andre brugte
vraget af en nedstyrtet flyvemaskine som bolig.
Familien Kocks skurvogn
Ingelises far Willy Kock var en af dem, som tog hele familien
med til Åmosen. Willy, hans kone Agnes og deres 2 børn Ingelise og
Kjeld boede og arbejdede i Åmosen i en række somre i løbet af
1940erne. Familien havde en beboelsesvogn, der fungerede som hjem
både sommer og vinter. Du kan se billeder og høre Ingelise fortælle
om sin barndom i Åmosen under "Kilder".
