Falsk eller ægte?

Fag:  Historie

Periode:  Jægerstenalder, Nutid

Opgavetype:  Enkelt, Gruppe

Opgaveformulering:

Se nærmere på kilden "Forfalskning". Umiddelbart ligner den et spændende fund fra Åmosen, men i virkeligheden er der tale om en forfalskning. Fundet blev givet til Kalundborg Museum af en privat samler i begyndelsen af 1980erne.

Ved hjælp af kulstof-datering er knoglen senere blevet dateret til Maglemosetiden, nærmere bestemt ca. 6950 f.Kr. Pilespidsen er imidlertid en type, der stammer fra Kongemosetiden (ca. 5700-5400 f.Kr.). Pilen er altså ikke blevet skudt ind i knoglen i jægerstenalderen, men derimod senere sat sammen med knoglen og ind i et hul, der må stamme fra en tidligere skudskade.Selvom pilen i knoglen altså er en forfalsket kilde, er både knogle og pilespids ægte nok hver for sig.

Bør denne kilde udstilles på et museum? Hvorfor/hvorfor ikke?