• Bodal

    Bodal gods ligger i den sydøstlige del af Åmosen, som blev opført i slutningen af 1800-tallet. I tørvegravningsperioden omkring 2. verdenskrig blev Bodal opkøbt af I/S Åmosen, som producerede tørv til bryggeriet Carlsberg og andre store virksomheder i Københavnsområdet. I sommerhalvåret arbejdede over tusind mennesker med tørvegravning på Bodal. I dag er godset et privatejet landbrug.

  • Ertebølletid

    Ertebølletid er den sidste del af Jægerstenalderen fra ca. 5500 f. Kr. - 3900 f. Kr.. Perioden er opkaldt efter en stor affaldsdynge med bl.a. muslingeskaller, som blev fundet ved Ertebølle ved Limfjorden i Nordjylland. I Ertebølletiden begynder man at lave skåle og krukker af ler i Danmark. Ertebølletiden følges af Bondestenalderen, hvor den øgede kontakt med andre kulturer bringer landbruget til Danmark.

  • I/S Åmosen

    I/S Åmosen var en sammenslutning af københavnske virksomheder, der i 1940 opkøbte jord omkring godset Bodal i Åmosen for at skaffe tørv til hovedstadens industri. Bryggeriet Carlsberg var blandt virksomhederne i I/S Åmosen.

  • Jægerstenalder

    Jægerstenalderen kaldes også mesolitikum ("mellem-stenalder") og dækker perioden ca. 12.800 f.Kr. - 3.900 f.Kr.. Navnet Jægerstenalder kommer af, at mennesket på det tidspunkt endnu ikke er begyndt at dyrke jorden, men lever af jagt, fiskeri og planter indsamlet i naturen. Jægerstenalderen kan inddeles i ældre jægerstenalder (Maglemosetid) og yngre jægerstenalder (Kongemosetid og Ertebølletid).

  • Kilder

    Kilder er det materiale, vi undersøger for at få ny viden om fortiden. Historikere skelner ofte mellem flere forskellige kildetyper. Skriftlige kilder er f.eks. avisartikler, dagbøger eller romaner. Fotografiske kilder kan være fotos eller filmklip, og mundtlige kilder kan være interviews med folk, der fortæller om deres liv eller om en bestemt begivenhed. Arkæologiske kilder er genstande, der er bevaret i jorden fra forhistorisk tid.

  • Kongemosetid

    Kongemosetid er den del af jægerstenalderen, som dækker perioden ca. 6.800-4.300 f.Kr.. Kongemosetiden er opkaldt efter området Kongemosen i Åmosen, hvor man har fundet spor efter bopladser fra perioden.

  • Kulstof-datering

    Ved hjælp af den mængde kulstof, der findes i organiske materialer som f.eks. en knogle, kan man bestemme alderen på knoglen. Metoden kaldes også kulstof-14 datering, fordi den bygger på undersøgelser af den procentvise fordeling af kulstof-14-isotoper i forhold til andre kulstof-isotoper i den genstand, man undersøger.

    Organisk materiale, f.eks. rester af planter og dyr, indeholder meget små mængder radioaktive atomer kaldet kulstof 14. Det samme gør den atmosfære, som omgiver os. Når en organisme dør, holder den op med at udveksle stof med atmosfæren, og efterhånden falder dens indhold af kulstof-14-atomer pga. radioaktivt henfald. Efter 5730 år er mængden af kulstof-14-atomer i organismen halveret, efter endnu 5730 år er der kun en fjerdedel tilbage osv. Ved at måle radioaktiviteten i en prøve fra organismen kan man derfor beregne dens alder.

    Kulstof-datering gør det muligt at bestemme en genstands alder så langt som 40.000 år tilbage i tiden med en usikkerhedsmargen på omkring 50-100 år.

  • Køkkenmødding

    Affaldsbunke fra oldtiden. Jægerstenalderens køkkenmøddinger rummer rester af måltider som muslinger, knogler og nøddeskaller, men også dele af ødelagte redskaber eller våben af ben eller hjortetak.

  • Lodsejer

    Dén person, som ejer et givent stykke jord.

  • Maglemosetid

    Maglemosetid er den ældste del af jægerstenalderen og varer fra ca. 9.000 f.Kr. - ca. 6.400 f.Kr.. Det er en periode med store klimaforandringer, hvor landet fra at være åbent efterhånden dækkes af skove og moser.

  • Marketenderi

    Et marketenderi er en slags kantine, hvor der sælges mad og drikkevarer til en gruppe arbejdere - f. eks. på en kaserne eller en fabrik.

  • Naturpark

    Naturparker er større naturområder af regional betydning, som også kan rumme områder af national eller international værdi. De er afgrænsede og sammenhængende med natur- og kulturhistorisk vigtighed, f.eks. ved at repræsentere typiske landskaber. Naturparker er udpeget lokalt og er derfor ikke omfattet af særlovgivningen omkring nationalparker.

  • Røjle

    En røjle er en bunke tørv, som er lagt til tørre oven på hinanden, så de danner en pyramideformet stabel. At røjle tørv er at bygge en røjle.

  • Tørv

    Tørv er mosejord, som er dannet ved, at nedbrydningen af plantemateriale er standset ved mangel på ilt eller oversvømmelse. Tørv kan brænde og har tidligere spillet en vigtig rolle som energikilde.

    Der findes flere forskellige slags tørv. Skæretørv er en firkantet klump jord på ca. 20x20x5 cm. Skæretørven graves op af tørvegrave i mosen med særlige spader og lægges efterfølgende ud i lange rækker til tørre på marken for til sidst at blive stablet. Æltetørv laves af rester fra skæringen af skæretørv, som æltes med vand og lægges i forme eller skæres ud i firkanter i lange strimler. Tørvebriketter blev udviklet i tiden omkring 2. verdenskrig og består af sammenpresset tørvesmuld fra mosens overflade.