Moseboliger
I Åmosen er der flere steder fundet bopladser fra
Jægerstenalderen. De første bopladser blev udgravet af arkæologer
allerede i 1940erne. Bopladserne består typisk af rester af hytter,
bålsteder, affaldsbunker og en masse små stykker flint fra
produktion af flintredskaber. På nogle af bopladserne er der fundet
særlige ting som f.eks. smykker, redskaber eller årer til
stammebåde.
Fra sump til kyst - og tilbage igen
Flere steder viser arkæologernes undersøgelser, at
stenalderjægernes bopladser i Åmosen kun var i brug om sommeren. På
flere bopladser er der nemlig fundet rester af måltider med knogler
fra dyreunger og rester af bær og nødder. Det er alt sammen mad,
som kun kan skaffes om sommeren. Nogle af bopladserne er også
fundet på steder, hvor den høje vandstand i Åmosen om vinteren må
have oversvømmet bopladsen helt og gjort området ubeboeligt. Det
betyder, at Åmosens indbyggere i vinterperioden har boet ude ved
Storebælts kyst, og så er vendt tilbage til Åmosen, når det er
blevet forår igen. Her i Danmark er der langs kysterne fundet langt
flere bopladser fra Jægerstenalderen end inde i landet. Man har
altså flyttet frem og tilbage i takt med årstidernes skiften.
Lige ved vandet
Alle bopladserne i Åmosen har været placeret så tæt ved
søbredden, at man har kunnet sejle til og fra hytterne og uden
problemer smide affald, madrester osv. i vandet. Nogle af
bopladserne har ligget så langt ude i mosen, at man nok slet ikke
har kunnet komme ud til dem på andre måder end med båd.